For at opnå strategiske og operationelle mål må virksomhedsledere kontinuerligt reagere på skiftende markedsforhold og identificere muligheder og risici i markedet – at gennemføre opkøb og frasalg er oplagt for at videreudvikle virksomheden. Vi assisterer ved alle aspekter af en opkøbs- eller frasalgsproces (M&A) bl.a. på baggrund af vores sektordrevne, internationale netværk.

M&A-rådgivning spænder vidt og behandler typisk komplekse finansielle, lovgivningsmæssige og operationelle spørgsmål. Ofte er prisen en af de afgørende faktorer for køber og sælger – men en lang række andre problemstillinger skal også håndteres for at gennemføre handlen effektivt.

Vi leverer processtyring og koordinering med alle relevante interessenter og støtte til økonomiske, strategiske og operationelle processer under transaktionsprocessen. Dermed hjælper vi med at sikre minimal indvirkning på den daglige drift af virksomheden.

Vores ydelser omfatter:

  • At identificere virksomheder, der skal overtages, eller aktiver, der skal sælges, og bringe købere eller sælgere sammen
  • At yde rådgivning om transaktionsaftale, prisfastsættelse og strukturering af transaktionen
  • At gennemføre salgs- eller købsprocessen effektivt
  • At arrangere finansiering og rådgive om specifikke regnskabs-, skatte- og struktureringsmæssige spørgsmål

Læs flere indsigter her