Denne rapport bygger på en global undersøgelse, som KPMG International har foretaget blandt virksomheder inden for teknologi, medier og telekommunikation. 767 globale strategiske beslutningstagere i virksomheder med en årlig omsætning på over 250 mio. USD deltog i undersøgelsen. Indsigterne herfra inkluderer bl.a.:

  • Seks ud af ti mener, at metaverset vil få en enorm indvirkning på forbrugere og virksomheder
  • Kun en tredjedel siger, at deres virksomheder føler sig tilstrækkeligt forberedt med platforme til at designe metaverse-oplevelser og relaterede operationelle processer.
  • Et flertal forventer, at metaverset vil have en positiv indvirkning på kundetilfredshed og engagement, mindre end halvdelen har dog afholdt et forretningsmøde med deres kunder i metaverset.

Af de virksomheder, der er repræsenteret i undersøgelsen, er en fjerdedel kategoriseret som værende i en tilstand af "høj parathed" som følge af deres svar. Virksomheder med høj parathed er kendetegnet ved:

  • Mere tilbøjelige til at forudse, at metaverse-investeringer vil få stor indflydelse på hele deres virksomhed, herunder digital transformation, produktinnovation, kundetilfredshed og -engagement, tiltrækning af talent, medarbejderoplevelser og vækst i omsætningen
  • De investerer dobbelt så meget i metaverset som virksomheder med lav parathed
  • Ser en højere værdi i både kundevendte og interne use cases
  • Er mere tilbøjelige til at gennemføre forretningsmøder med kunder i metaverset

Den ultimative vision, som vi har for metaverset sker nok ikke i dag, i morgen, eller det næste år, men det har potentiale til at få en dybdegående indvirkning på TMT-sektoren. Virksomhederne bør derfor være opmærksomme på udviklingen og klar til at handle, hvis der opstår muligheder, som de mener kan tilføre værdi til deres virksomhed. Da størstedelen af TMT-virksomhederne ikke er klar til metaverset, forventes der at være enorme muligheder for dem, der er klar til at investere i metaverset.