Regeringens energiudspil 2018 - afgiftsændringer | KPMG | DK

Regeringens energiudspil 2018 - afgiftsændringer

Regeringens energiudspil 2018 - afgiftsændringer

Regeringen har offentliggjort sit energiudspil, "Energi – til et grønt Danmark". De to overordnede målsætninger med energiudspillet er dels, at mindst 50% af energiforbruget i 2030 er dækket med vedvarende energi og dels, at energien skal være billigere for den enkelte og fællesskabet. Dette peger i retning af ændring af energiafgifterne, dog uden at være en revolutionerende ændring af det nuværende afgiftssystem.

1000

Contact Us

Related content

energy

Samlet set indeholder energiudspillet lempelser af energiafgifter på ca. 3,5 mia. kr. i 2025.

Regeringen foreslår følgende afgiftsændringer:

1. Nedsættelse af elafgiften

Der foreslås nedsættelse af såvel den generelle elafgift som elvarmeafgiften:

- Den generelle elafgift foreslås nedsat med i alt 25 øre pr. kWh, indfaset fra 2019 til 2025. Elafgiften udgør i dag 91,4 øre/kWh, og i 2018-niveau foreslås den nedsat til 66,4 øre/kWh

- Lempelsen indfases med:

  • 5 øre/kWh i 2019-2022
  • 10 øre/kWh i 2023
  • 18 øre/kWh i 2024
  • 25 øre/kWh i 2025 og frem

- Elvarmeafgiften foreslås permanent nedsat til 15 øre/kWh i 2021, hvilket skal ses i forlængelse af den allerede foreslåede nedsættelse for de kommende år, som pt. er under behandling i Folketinget.

Derudover foreslår Regeringen, at det særlige bilag til elafgiftsloven (bilag 1) fjernes fra 2022, hvilket vil betyde, at elafgiftsbelastningen for liberale erhverv som f.eks. revisorer, advokater, rådgivende ingeniører mv. vil blive sidestillet med andre erhverv. Elafgiftsbelastningen for procesforbrug vil derefter være 0,4 øre/kWh, svarende til EU's minimumsafgift til erhvervsmæssigt forbrug.

 

1.1 Betydning 

Nedsættelsen af den generelle elafgift vil udelukkende få betydning for den enkelte danskers energiomkostninger, idet dansk erhvervsliv allerede opnår fuld elafgiftsgodtgørelse, med undtagelse af 0,4 øre pr. kWh. Dog vil liberale erhverv i perioden 2019 – 2022, frem mod fjernelse af bilaget til elafgiftsloven, også opleve, at deres elomkostninger bliver mindre.

Nedsættelse af elvarmeafgiften skal skabe incitament til at flytte energiforbrug til rumopvarmning/varmt vand fra brændsler som naturgas og olie til el i stedet, og her tænkes der særligt på varmepumper, såvel individuelle som kollektive løsninger. Derudover vil det for dansk erhvervsliv få den betydning, at elafgiftsbelastningen på rumvarme, varmt vand og komfortkøling bliver mindre.

For de liberale erhverv vil der fra og med 2022 være tale om en væsentlig lempelse af elafgiftsbelastningen, som vil have positiv indvirkning på konkurrenceevnen.

2. Bedre udnyttelse af overskudsvarme

Der foreslås afsat en pulje på 100 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til at fremme udnyttelsen af overskudsvarme. Afskaffelsen af PSO-afgiften og den foreslåede nedsættelse af elvarmeafgiften vil bidrage til at fremme udnyttelsen af overskudsvarme. Derudover foreslår Regeringen, at den eksisterende overskudsvarmeafgift bliver omlagt til ensartede satser på alt overskudsvarme, under forudsætning af prisregulering. I denne omlægning skal der tages hensyn til udfasning af eksisterende ordninger.

Det foreslås også, at bureaukratiet for mindre leverandører af overskudsvarme skal reduceres.

Afsnittet omkring overskudsvarme er noget uklart, men på baggrund af den tidligere offentliggjorte afgifts- og tilskudsanalyse omkring overskudsvarme, er det vores vurdering, at der er tale om følgende ændringer på overskudsvarmeområdet:

  • En fjernelse af den nuværende afgiftsfritagelse for anlæg etableret før april 1995
  • En fjernelse af vederlagsbestemmelsen ved salg af overskudsvarme
  • En fjernelse af afgiftsfritagelsen i sommerhalvåret for egen udnyttelse

I stedet skal der gælde én overskudsvarmeafgift på al overskudsvarme, og denne må forventes at være på et betydeligt lavere niveau end den nugældende på 50,7 kr. pr. GJ. I afgifts- og tilskudsanalysen er der foreslået en afgiftssats på 22,8 kr. pr. GJ.

I forhold til reduktion af bureaukrati for mindre leverandører af overskudsvarme er det vores vurdering, at der henvises til fjernelse af kravet om at indsende en priseftervisning, jf. Varmeforsyningslovens bestemmelser. 

 

2.1 Betydning 

Under forudsætning af, at Regeringen henviser til de ændringer, som tidligere er præsenteret i afgifts og tilskudsanalysen vedrørende overskudsvarme, så vil forslaget få forskellige betydninger:

  • For anlæg etableret før april 1995 vil det betyde en afgiftsstigning. 
  • For salg af overskudsvarme omfattet af vederlagsbestemmelsen – særligt hvor 0 kr. i vederlag er godkendt – vil det også betyde afgiftsstigninger. Dog kan det også betyde en mindre afgiftsbelastning end hidtil, såfremt overskudsvarmeafgiften bliver tilpas lav, sammenlignet med den nuværende vederlagsberegning
  • For virksomheders egen udnyttelse af overskudsvarme vil det få forskellig betydning, afhængig af den nuværende udnyttelsesfordeling henover året.

For mindre leverandører af overskudsvarme vil det være en væsentlig administrativ lempelse at slippe for kravet om priseftervisning, hvilket vil gøre selve den administrative håndtering af overskudsvarmeprojekter nemmere.

3. Øvrige forslag 

Regeringen foreslår også ændring af den nuværende energispareindsats, sådan at den bliver konverteret til en markedsbaseret tilskudspulje, der er målrettet besparelser i procesenergi i både industri- og serviceerhverv.

Modernisering af varmesektoren er også et element i Regeringens energiudspil, og her er der primært tale om afskaffelse af produktionsbindinger i forskellige tempi, afhængig af fjernvarmeområdernes størrelse, ligesom at der foreslås stop for nye forbrugerbindinger fra 1. januar 2019, samt afskaffelse af eksisterende forbrugerbindinger 4 år efter, at produktionsbindingerne i det pågældende fjernvarmeområde er afskaffet. Med forbrugerbindinger menes der reglerne omkring tilslutnings- og forblivelsespligt. Regeringen kommer også med en håndsrækning til de fjernvarmeværker, der bliver hårdt ramt af grundbeløbets bortfald.

 

3.1 Betydning 

Ændring af energispareindsatsen vil for den enkelte forbruger betyde en mindre energiomkostning, idet den nuværende opkrævning til energispareordningen bliver afskaffet, og den nye tilskudsordning skal finansieres via Finansloven.


For varmesektoren vil de foreslåede ændringer få store betydninger for, hvordan varmeforsyningen kan planlægges. Fjernelse af produktionsbindinger vil resultere i større fleksibilitet og mere selvbestemmelse. Fjernelse af forbrugerbindinger vil på sigt skabe et andet marked for varme, idet den enkelte forbruger vil opleve frit valg af sin egen varmeforsyning, sammenlignet med i dag hvor mange har en tilslutnings- og forblivelsespligt til det lokale fjernvarmeværk. Dette vil selvfølgelig få betydning for den enkelte kommunes varmeplanlægning.

Samlet vil det betyde, at fjernvarme skal konkurrere på lige vilkår med andre opvarmningsformer, og som følge af det, så vil fjernvarmesektoren få mere fleksibilitet og selvbestemmelse.

Vi står til rådighed for opfølgende spørgsmål samt assistance med konsekvensberegninger mv.

© 2018 KPMG Acor Tax, a Danish limited liability partnership and a member firm of the KPMG network of independent member firms affiliated with KPMG International Cooperative ("KPMG International"), a Swiss entity. All rights reserved.

Connect with us

 

Request for proposal

 

Submit