Vedvarende energi – hvad med energiafgifter? | KPMG | DK

Vedvarende energi – hvad med energiafgifter?

Vedvarende energi – hvad med energiafgifter?

Den grønne omstilling er sat i højeste gear. Fra politisk side er der sat en målsætning om mindst 50% vedvarende energi i 2030, og i 2050 skal Danmark være et fossilfrit samfund. Men hvad med de skattemæssige konsekvenser af dette - hvordan skal virksomhederne håndtere omstillingen?

1000

Contact Us

Senior Manager

KPMG ACOR TAX

Contact

Related content

energy

Målsætningerne fra politisk side kalder på handling, og handling fra den danske energisektor og de danske virksomheder er, hvad vi er vidne til for øjeblikket.

Ethvert forsyningsselskab med respekt for sig selv er enten i gang eller er ved at planlægge konvertering fra fossile brændsler til vedvarende energi, bl.a. illustreret med DONGs udmelding om total stop af brugen af kul på selskabets kraftværker i 2023, som en naturlig forlængelse af selskabets løbende udfasning af kul over de seneste 10 år. Flere og flere industrivirksomheder er også i gang med en transformation af sin energiforsyning, ligesom at industrivirksomhederne får mere og mere fokus på udnyttelsen af overskudsvarme, både til eget forbrug og salg til fjernvarmesektoren.

Energiafgifter bidrager til statskassen

Alle tiltag er, sammen med energibesparelser og øget energieffektivitet, med til at reducere udledningen af drivhusgasser, til gevinst for vores klima og miljø. Men hvad med statskassens indtægter, som energiafgifterne jo bidrager til?

Statskassens provenu fra energiafgifter forventes at udgøre 34,7 mia. kr. i 2017, og heraf kommer 12,3 mia. kr. fra elafgiften, som derved udgør ca. 35 % af det samlede, forventede provenu fra energiafgifter. I dette tal er der ikke medregnet noget provenu fra vedvarende energikilder, som i udgangspunktet ikke er genstand for energiafgifter. Dette er dog en sandhed med modifikationer, da der er indført en mindre energiafgift på biogas, i overensstemmelse med EU's energibeskatningsdirektiv, ligesom at der i visse tilfælde skal betales miljøafgifter, fx NOx-afgift, af vedvarende energikilder som bl.a. halm og træflis.

Det samlede, forventede provenu fra skatter og afgifter forventes at udgøre 954,4 mia. kr. i 2017, og energiafgifternes andel vil derved udgøre 3,64 % af de samlede skatter og afgifter. Det lyder jo ikke af meget, men omvendt så er det en tiltrængt indtægtskilde til statskassen, hvor alternativet enten er en anden indtægtskilde, fx øget indkomstskat, eller besparelser.

Det er derfor nærliggende at diskutere, hvad der vil ske på energiafgiftsområdet, når der opleves et vigende provenu fra energiafgifter i takt med, at vedvarende energikilder fortrænger de fossile brændsler.

Et stykke hen af vejen kan det vigende provenu sikres med en stigning i energiafgifterne, men det er dels en stakket frist i forhold til fx naturgas og andre fossile brændstoffer, som må forventes helt at blive udfaset frem mod 2050, og dels vil det i forhold til elafgiften give udslag i dårligere rammevilkår for den forventede elektrificering af samfundet, da det så vil blive væsentligt dyrere, qua en forhøjet elafgift, som allerede er for høj sammenlignet med andre energikilders afgiftsniveau.

Hvad er den langtidsholdbare løsning?

Men hvad er den langtidsholdbare løsning i forhold til at sikre provenu til statskassen, under forudsætning af, at der ikke skal findes besparelser for 34,7 mia. kr.? Og hvilken betydning vil det få for den overordnede konvertering fra fossile brændsler til vedvarende energi?

Det samlede energiforbrug i Danmark, inkl. transport, estimeres til at udgøre 610 PJ i 2017. Omsat til nogle termer, som de fleste kan forholde sig til, så svarer det til 2.196.000.000 MWh (2,196 mia. MWh) – altså ret meget energi.

En nem løsning i forhold til at sikre 34,7 mia. kr. til statskassen via energiafgifter vil være en fast afgift pr. MWh energi, uanset energikilden hertil. En sådan enhedsafgift vil ud fra 2017-tal udgøre 15,8 kr. pr. MWh (ca. 1,58 øre pr. kWh). Men er det overhovedet muligt at lave en så simpel løsning, når der bl.a. skal tages hensyn til EU's energibeskatningsdirektiv?

I dag er EU's minimumsafgifter implementeret i dansk lovgivning via energiafgifterne og reglerne omkring godtgørelse af energiafgifter til procesformål, hvor der kan opnås fuld afgiftsgodtgørelse, med undtagelse af 0,4 øre pr. kWh (ift. el) og 4,5 kr. pr. GJ (ift. fossile brændsler), hvilket svarer til 16,2 kr. pr. MWh. I henhold til EU's energibeskatningsdirektiv er det fuldt ud muligt med den simple løsning på el, da 1,58 øre pr. kWh overholder de henholdsvis 0,4 og 0,8 øre pr. kWh på erhvervsmæssigt og ikke-erhvervsmæssigt elforbrug. Når vi kommer til fossile brændsler, er det også næsten muligt, dog mangler der lige lidt for at overholde minimumsafgiften på brændsler til opvarmning, hvor den højeste minimumsafgift er den, som allerede er indført i Danmark, dvs. at der mangler 0,4 kr. pr. GJ. På ikke-fossile brændsler, f.eks. halm, træflis, biomasse af forskellig art, kan den simple løsning sagtens finde anvendelse, da EU's energibeskatningsdirektiv ikke gælder for vedvarende energi. Her vil en energiafgift dog få indvirkning på økonomien ved at anvende biomasse af forskellig art.

Den simple løsning vil dog være en udfordring i forhold til motorbrændstof, hvor EU's minimumsafgifter er noget større end på brændsler til opvarmning. Men konvertering af hele transportsektoren er en særlig udfordring.

Fremtidsudsigter

Men hvilke andre udfordringer vil den simple løsning føre med sig? Det er jo svært at spå om fremtiden, men umiddelbart ser jeg et par punkter, som kan give udfordringer:

  • Afgiftsbelastningen på el til procesformål vil stige, hvilket kan være til skade for dansk erhvervsliv, særligt de virksomheder som har et stort elforbrug og er i skarp konkurrence med udlandet. Men denne problemstilling kan med stor sandsynlighed løses via særlige tilskudsordninger el.lign. for disse virksomheder, a la PSO-tilskudsordningen, som er indført.
  • Den meget lave elafgift på ikke-erhvervsmæssigt forbrug, dvs. virksomhedernes forbrug til rumvarme mv. og privates forbrug, vil med stor sandsynlighed medføre et større elforbrug, som kan medføre en større CO2-udledning, med mindre elproduktionen sker på vedvarende (og CO2-neutral) energi. Den seneste analyse og beregninger fra Det Økonomiske Råd viser dog, at der vil være en samfundsmæssig gevinst ved en nedsættelse af elafgiften.
  • De særlige danske afgiftsregler med sondring mellem proces og rumvarme mv. vil skulle fjernes med et trylleslag – og kan den nu det, under hensyntagen til EU's minimumsbeskatningsdirektiv og de internationale forpligtelser, som Danmark er undergivet…
  • En ensartet afgift vil få betydning for økonomien i de konverteringsprojekter, der allerede er investeret i, samt de fremtidige konverteringsprojekter, idet rammevilkårene vil blive ændret. Det vil fortsat være billigere at anvende biomasse frem for fossile brændsler, om end gevinsten vil være mindre, og derved vil projekternes tilbagebetalingstid blive forlænget.

 

 

Det Økonomiske Råd udtaler, at det generelt vil være bedst slet ikke at have nogen energiafgifter, men hvis der endelig skal være en energiafgift, så vil en ensartet afgift på al energi være at foretrække, så alle betaler det samme for energi (under visse forudsætninger).

Fremtidens afgiftssystem skal snart designes, og vi venter alle i spænding på de sidste dele af afgifts- og tilskudsanalysen, samt de politiske initiativer i kølvandet herpå.

© 2017 KPMG Acor Tax, a Danish limited liability partnership and a member firm of the KPMG network of independent member firms affiliated with KPMG International Cooperative ("KPMG International"), a Swiss entity. All rights reserved.

Connect with us

 

Request for proposal

 

Submit