Ny regering - nyt regeringsgrundlag - men hvad betyder det for afgiftsområdet?

Ny regering - nyt regeringsgrundlag

Danmark har fået en ny regering, og i går blev 22 ministre præsenteret for Dronningen og offentligheden. Regeringsgrundlaget for den nye trekløverregering er blevet udarbejdet og afstemt i løbet af den sidste uges tid, og for den nysgerrige offentlighed er det nu tid til at granske regeringsgrundlaget nærmere.

1000

Contact Us

Related content

tax

Danmark har fået en ny regering, og i går blev 22 ministre præsenteret for Dronningen og offentligheden. Regeringsgrundlaget for den nye trekløverregering er blevet udarbejdet og afstemt i løbet af den sidste uges tid, og for den nysgerrige offentlighed er det nu tid til at granske regeringsgrundlaget nærmere. Det er lige så sikkert som "amen" i kirken, at alle nærlæser regeringsgrundlaget med de briller, som er relevante for ens fagområde; sundhedssektoren nærlæser afsnittet omkring "et sundt liv og en værdig alderdom"; civilsamfundet nærlæser afsnittet omkring "kultur, foreningsliv og medier", og ikke overraskende er der særligt to afsnit, jeg som afgiftsnørd nærlæser – nemlig "virksomheder i vækst" og "en bæredygtig grøn omstilling".

Allerede på de første sider af regeringsgrundlaget er der særligt 3 overordnede målsætninger, som vi lægger mærke til:

1) En målsætning om at sænke skatter og afgifter, så det bliver billigere at være dansker og billigere at drive virksomhed.

2) En målsætning om, at erhvervslivet skal have konkurrencedygtige vilkår.

3) En målsætning om fortsat fokus på grøn omstilling, med et mål om at Danmark i 2050 skal være uafhængig af fossile brændstoffer.

Alle 3 målsætninger vil på den ene eller anden måde få en indvirkning på de energi-, miljø- og punktafgifter, som vi til dagligt rådgiver og assisterer de danske virksomheder med.

Vi er ikke i besiddelse af nogen spåkugle eller overnaturlige evner til at forudsige, hvad fremtiden bringer. Men baseret på udvalgte afsnit af det 86 siders lange regeringsgrundlag, så ser det ud til, at erhvervslivet kan se frem til lempelser, både økonomisk og administrativt.
 

 

Sænkning af skatter og forenkling af regler

Helt overordnet vil regeringen arbejde for, at det skal være billigere og nemmere at drive virksomhed og være selvstændig i Danmark, hvilket bl.a. skal udmøntes ved en sænkning af skatter og forenkling af regler. Men hvilke skatter skal sænkes, og hvilke regler skal forenkles? Det giver regeringsgrundlaget ikke mange konkrete svar på, kun nogle pejlemærker.

På punktafgiftsområdet ser det ud til, at virksomhederne kan forvente dels en lettelse og dels en oprydning i virvaret af punktafgifter, som dog afhænger af anbefalingerne fra en igangsat afgiftsanalyse, som skal være færdig i 2017. Ud over afgiftsanalysen skal der laves et nabotjek af reglerne på området, og her kan virksomhederne håbe på, at de danske politikere får en ahaoplevelse og virkelig får luget ud i de mange forskellige punktafgifter, som vi har i Danmark. Her kan vi f.eks. nævne nøddeafgiften, som ud over at være en særafgift i Danmark også i sig selv har en ulogisk opbygning og er administrativ tung for virksomhederne.

Virksomhederne kan også håbe på, at nabotjekket bliver udvidet til at omfatte andre afgiftsområder, f.eks. energiafgiftsområdet, hvor der virkelig er mulighed for forenkling og lettelse af de administrative byrder. Sammenlignet med vores nabolande er Danmark det land, hvor reglerne omkring fordeling af energiforbrug og opgørelse af energiafgiftsgodtgørelse er mest komplekse. Særligt på spørgsmålet om fordeling af energiforbrug mellem godtgørelsesberettiget og ikke-godtgørelsesberettiget formål kan Danmark lære noget af sine nabolande – og her taler vi af erfaring efter at have stiftet bekendtskab med de svenske og tyske regler.

På forenklingsområdet bliver der også sat ind i forhold til at sikre gode rammevilkår for virksomhederne, bl.a. ved at indføre et byrdestop, som ifølge regeringsgrundlaget betyder, at virksomhederne ikke vil blive pålagt nye økonomiske byrder, som belaster konkurrenceevnen. Derudover skal der nedsættes et Råd om gode konkurrencevilkår, som løbende skal følge og efterse erhvervsvilkårene for danske virksomheder, bl.a. se på skatte- og afgiftsregler. Rådet skal sammensættes af erhvervsfolk, repræsentanter fra brancheorganisationerne og eksperter med indsigt i erhvervslivets vilkår. Det bliver spændende at følge rådets arbejde, og uanset om man får en plads i rådet eller ej, så er det vigtigt at komme med sit besyv til, hvordan vi kan få skabt de bedst mulige rammevilkår for erhvervslivet.
 

Energi og grøn omstilling

Af regeringsgrundlaget fremgår det, at Danmark skal være et lavemissionssamfund og i 2050 være uafhængig af fossile brændstoffer. Den målsætning kræver, at der fortsat er fokus på en ambitiøs grøn omstilling.

En del af den grønne omstilling er hidtil blevet betalt over PSO-afgiften, som jo bliver afskaffet gradvist over perioden 2017-2022, og fremover skal den grønne omstilling finansieres direkte over finansloven. I regeringsgrundlaget er der ingen konkrete udmeldinger i forhold til udgiftsniveauet og finansieringen, men det er regeringens udgangspunkt:
 

  • at vi skal have mest muligt klima for pengene 
  • at den grønne omstilling skal ske på en bæredygtig og effektiv måde, og 
  • at Danmark skal være det første land i verden, hvor havvind kan klare sig på markedsvilkår. 

En sådan udmelding peger i retning af, at der i fremtiden vil blive stillet mere nuancerede krav til de nye og fremtidige energiformer, herunder økonomiske krav, sådan at indfasningen sker i en mere naturlig takt med modningen af de nye og fremtidige energiformer.

Set med afgiftsbriller er det særligt interessant, at regeringen vil arbejde for at fremme varmepumper og udnyttelsen af overskudsvarme. Afgiftsreglerne spiller i høj grad ind på virksomhedernes beslutninger omkring bl.a. varmepumper og overskudsvarme, og det vil derfor være naturligt, at der ses nærmere på de gældende afgiftsregler, særligt omkring overskudsvarme. Udnyttelse af overskudsvarme er sund fornuft, men det ses ofte, at den sunde fornuft bliver overtrumfet af reglerne omkring overskudsvarmeafgift. Overskudsvarmeafgiften er i nogle tilfælde en hæmsko for en optimal udnyttelse af virksomhedernes energi, herunder at indgå aftaler med de lokale fjernvarmeværker, og der er derfor et reelt behov for at få justeret reglerne, og ikke mindst SKATs praksis, i forhold til beregning af overskudsvarmeafgift. Et nyligt offentliggjort bindende svar omkring overskudsvarmeafgift ved leverance af overskudsvarme til et fjernvarmeværk er et skridt i den rigtige retning, men der er fortsat et behov for en kvalificeret justering på området. 

Kontakt os

Vi tager gerne en snak omkring energistrategi, optimal håndtering af energiafgifter, overskudsvarme og grøn omstilling. Du kan kontakte os på tlf. 50 77 09 38 eller på mail: bettina.mikkelsen@kpmg.com.

© 2017 KPMG Acor Tax, a Danish limited liability partnership and a member firm of the KPMG network of independent member firms affiliated with KPMG International Cooperative ("KPMG International"), a Swiss entity. All rights reserved.

Connect with us

 

Request for proposal

 

Submit

KPMG's new digital platform

KPMG International has created a state of the art digital platform that enhances your experience, optimized to discover new and related content.