Ny fond for udstationerede medfører udgift for arbejdsgivere

Ny fond for udstationerede medfører udgift

AFU er resultatet af den danske implementering af et europæisk direktiv for udstationerede medarbejdere, som skal sikre udbetaling af løntilgodehavender til udstationerede medarbejdere, når alle betingelser er opfyldt. Første opkrævning af bidrag til AFU er i december 2016 for 3. kvartal 2016.

1000

Contact Us

Tax Director

KPMG ACOR TAX

Contact

Related content

Potentielt øget risiko for danske virksomheder

Arbejdsmarkedsfond for Udstationerede - AFU

Alle danske arbejdsgivere, der indbetaler ATP-bidrag for deres ansatte til Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal betale bidrag til AFU på 11,3 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager for 2016. Første opkrævning er i december 2016 for 3. kvartal 2016. 

AFU er resultatet af den danske implementering af et europæisk direktiv for udstationerede medarbejdere, som skal sikre udbetaling af løntilgodehavender til udstationerede medarbejdere, når alle betingelser er opfyldt. Blandt betingelserne er, at arbejdstagerens arbejde er dækket af kollektiv overenskomst, og løntilgodehavende er fastslået ved fagretlig behandling i Arbejdsretten.  

Udenlandske tjenesteydere

Udenlandske tjenesteydere, der er registreret i RUT (Registeret for Udenlandske Tjenesteydere), skal også bidrage til AFU for medarbejdere, de udstationerer til Danmark. 

AFU påligner de udenlandske tjenesteydere et ekstraordinært bidrag på 25 % af løntilgodehavendet, som er fastslået i Arbejdsretten. I gentagelsestilfældet kan det ekstraordinære bidrag udgøre 50 %. Hvis det ekstraordinære bidrag ikke betales, er det den første danske hvervgiver, der hæfter for lønkravet. 

Samtidig bliver der oprettet en offentlig tilgængelig liste over de udenlandske tjenesteydere, som forårsager udbetaling fra AFU. 

Potentielt øget risiko

De nye regler øger potentielt de danske virksomheders risiko for omkostninger og negativ omtale, hvis en udenlandsk leverandør ikke betaler den korrekte løn. De danske virksomheder bør derfor være opmærksomme på, hvordan de i fremtiden sikrer sig imod disse risici. 

Afslutningsvist kan det nævnes, at ved implementering af det europæiske direktiv for udstationerede medarbejdere har Arbejdstilsynet fået adgang til at kontrollere grundigt forhold ved udstationeringer og fagforeningerne har fået bedre mulighed for at undersøge dokumentation til sikring af løntilgodehavender hos de udstationerede medarbejdere. 

Det kan ikke afvises, at der til brug for dokumentation for en udstationering bliver opkrævet en A1 attest. Vi anbefaler derfor, at virksomheder ved udstationering til og fra Danmark sørger for, at der er taget stilling til social sikring (A1 attest). 

© 2017 KPMG Acor Tax, a Danish limited liability partnership and a member firm of the KPMG network of independent member firms affiliated with KPMG International Cooperative ("KPMG International"), a Swiss entity. All rights reserved.

Connect with us

 

Request for proposal

 

Submit

KPMG's new digital platform

KPMG International has created a state of the art digital platform that enhances your experience, optimized to discover new and related content.