Nye krav til udstationering til Italien | KPMG | DK

Nye krav ved udstationering til Italien

Nye krav ved udstationering til Italien

I 2016 er EU-medlemslandene begyndt at implementere det såkaldte Håndhævelsesdirektiv med særlig fokus på udstationeringer. Italienske myndigheder vil implementere Håndhævelsesdirektivet ved at øge tilsyn på arbejdspladserne i form af nye krav til arbejdsgiverne, herunder også vikar- og rekrutteringsvirksomheder, om bl.a. underretning.

1000

Tax Director

KPMG ACOR TAX

Contact

Related content

Italien

Nye krav til arbejdsgivere ved udstationering til Italien

I 2016 er EU-medlemslandene begyndt at implementere det såkaldte Håndhævelsesdirektiv med særlig fokus på udstationeringer. I Danmark er der i den forbindelse oprettet Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU). Italien har valgt en anden løsning for at sikre overholdelse af regler for udstationerede medarbejdere i form af nye krav til arbejdsgiverne, herunder også vikar- og rekrutteringsvirksomheder, om bl.a. underretning.

Pligtig underretning af italienske myndigheder

Den arbejdsgiver, der udstationerer en arbejdstager til Italien, skal underrette det italienske Arbejdsministerium senest 24 timer inden udstationeringen påbegyndes. Eventuelle ændringer af forhold under udstationeringen skal meddeles til det italienske ministerium senest 5 dage efter de kendes.  

Underretning skal ske via blanket MODELLO UNI_Distacco_UE, som forventes at være tilgængelig på det italienske arbejdsministeriums hjemmeside (lavoro.gov.it) fra 26. december 2016

Øvrige krav til udstationering

Den arbejdsgiver, der udstationerer en arbejdstager, skal have en referent bosiddende i Italien, som skal have styr på følgende for den enkelte arbejdstager:

- Dokumentation for udstationering (udstationeringsaftale)

- Ansættelsesaftale

- Lønsedler

- Detaljer om arbejdstimer  

- Dokumentation for social sikring (attest A1 eller afslag på attest A1)

Udstationeringsaftalen skal være oversat til italiensk og dokumentationen på listen ovenfor skal opbevares i mindst 2 år fra ophør af den konkrete udstationering.   

Derudover skal den arbejdsgiver, der udstationerer arbejdstageren, have en anden referent i Italien, som kan tage sig af kommunikation med fagforbund, hvis det bliver nødvendigt. 

Formål med nye krav til udstationeringer

Italienske myndigheder vil implementere Håndhævelsesdirektivet ved at øge tilsyn på arbejdspladserne. Ikke alene forventes tilsynet at blive udført på flere italienske arbejdspladser, men omfanget af hvad der bliver ført tilsyn med er større. 

Såfremt de italienske tilsynsmyndigheder finder, at regler for udstationering ikke overholdes, er det både den arbejdsgiver, der udstationerer, og den arbejdsgiver, der tager imod den udstationerede arbejdstager, der hæfter for det og vil blive underlagt sanktioner afhængigt af overtrædelsens karakter.     

© 2017 KPMG Acor Tax, a Danish limited liability partnership and a member firm of the KPMG network of independent member firms affiliated with KPMG International Cooperative ("KPMG International"), a Swiss entity. All rights reserved.

Connect with us

 

Request for proposal

 

Submit