Ny dom på toldområdet - Byrettens tarifering går i fisk

Ny dom på toldområdet - Byrettens tarifering går i fisk

Byretten har i en nyligt offentliggjort dom fastslået, at en række fiskeudskæringer fra tun, haj og marlin skulle tariferes som "fileter" i toldmæssig forstand, idet udskæringerne – ud fra deres objektive karak-teristika og egenskaber -kunne ligestilles med fileter. Dette på trods af, at udskæringerne ikke var skåret fra filetdelen på fiskene eller ved en fileteringsproces, som er afgørende for tarifering af fiskeudskæringer som "fileter". På denne baggrund er det vores opfat-telse, at dommen er tvivlsom.

1000
pdf Download pdf (308.2 KB)

Contact us

Related content

moms

En virksomheds toldbelastning af importerede varer afgøres ud fra en tarifering, der baserer sig på varernes art og beskaffenhed (varens objektive karakteristika og egenskaber).

 

Sagen omhandlede konkreten virksomhed, der importerede fiskeudskæringer fra tun, haj og marlin, men viser generelt, hvor svært det selv for domsto-lene kan være at holde tungen lige i munden i for-hold til de regelsæt, der gælder for tarifering.

 

Det var virksomhedens opfattelse, at udskæringerne skulle tariferes som "andet fiskekød", mens det var SKATs opfattelse, at virksomhedens fiskeudskæringer skulle tariferes som "fileter".

 

Det fremgår af de forklarende bemærkninger til toldpositionen for "fileter", at positionen omfatter kødstrimler, der er afskåret parallelt med fiskens rygben (fileteringsprocessen), og som udgør en fisks højre eller venstre side for så vidt angår hovedet, indvoldene, finnerne og benene er fjernet. De to sider er ikke indbyrdes forbundet ved ryggen eller maven (dvs. de rene kødsider af fisken).

 

Virksomhedens fiskeudskæringer var ikke alene fremstillet af fiskenes kødsider, men indeholdt også kød fra fiskenes bug og ryg, og udskæringerne var ikke afskåret ved en fileteringsproces.
På trods heraf, traf byretten afgørelse i overensstemmelse med SKATs opfattelse.

 

Det er vores opfattelse, at byrettens begrundelse er tvivlsom. Det skyldes, at byrettens tarifering –ud fra formuleringen –alene bygger på fiskeudskæringernes udseende ud fra de i sagen fremlagte billeder heraf (varernes objektive karakteristika og egenskaber). Byretten inddrager ikke den faktiske sammensætning af fiskekødet eller den faktiske udskæring af fiskekødet (fileteringsprocessen), som også er afgørende for tariferingen.

 

Det er korrekt, at en vares "objektive karakteristika og egenskaber" skal lægges til grund ved tariferingen af varen under den rette toldposition. Byrettens dom tyder imidlertid på en meget indskrænkende fortolk-ning af begrebet "objektive karakteristika og egen-skaber", hvor der alene ses på udskæringernes ud-seende fremfor udskæringernes sammensætning af kød og produktionsmetode, der begge har afgørende betydning for tariferingen.

 

Det er vores opfattelse, at byrettens fortolkning af begrebet "objektive karakteristika og egenskaber" er for indskrænkende og i strid med EU-Domstolens retspraksis inden for dette område. Vi mener derfor ikke, at dommen er udtryk for en praksisændring (men blot er en enlig vildfaren fisk). Vi følger dog udviklingen på dette område tæt.

Connect with us

 

Request for proposal

 

Submit

KPMG's new digital platform

KPMG International has created a state of the art digital platform that enhances your experience, optimized to discover new and related content.