Særlig rådgivning i forbindelse med overgangsfaser | KPMG | DK

Særlig rådgivning i forbindelse med overgangsfaser

Særlig rådgivning i forbindelse med overgangsfaser

Planlægning af generationsskifte

Når det drejer sig om at lede en virksomhed, kan den sværeste beslutning vedrøre generationsskifte. Som ejerleder vil I gerne tage de rigtige beslutninger for jeres virksomhed – og jeres familie. Det er afgørende at begynde i god tid for at sikre en ukompliceret overgang. Ved at tage beslutningerne og udarbejde en tidsplan for overgangen kan I undgå konflikter og opbygge den støtte og dækningskøb, jeres efterfølger har brug for.

KPMG Enterprises rådgivere kan hjælpe jer med at håndtere de ømtålige emner, der følger med generationsskifte, og sørge for fortrolig rådgivning om implikationerne af de beslutninger, jeres familie måtte tage. Når tiden kommer, kan vi også hjælpe jeres efterfølger med at påtage sig sin nye rolle.

Salg af virksomhed

At skulle sælge jeres virksomhed kan være en vanskelig beslutning. I har lagt liv og sjæl i arbejdet og vil gerne have den pris for den, I fortjener. Men at realisere værdien kan være udfordrende. Hvordan kan I gøre jeres organisation interessant og finde den rette køber?
KPMG Enterprises rådgivere ved, hvor vigtig denne beslutning er, og kan hjælpe jer med at få størst muligt udbytte af processen. Vi kan hjælpe jer med at definere jeres forventninger og afdække og prioritere mulige købere. Vores medarbejdere kan også hjælpe jer med at sikre, at jeres virksomhed er salgsklar, vurdere indkomne bud, håndtere due diligence-procedurer og overvåge selve transaktionen.
I har brugt mange år på at opbygge jeres virksomhed. Lad os hjælpe jer med at få mest muligt for den, når den skal sælges.

Børsnotering

At gå på børsen er en spændende proces. Det giver prestige og langt højere synlighed på markedet. Det medfører dog også en del nye risici, herunder komplekse krav til udarbejdelse og indberetning af regnskaber. Derudover skal man også kunne håndtere nye interessenter – foruden bestyrelsen og aktionærerne.
For at få størst muligt udbytte skal I både være velinformerede og velforberedte. Vores rådgivere kan hjælpe jer med at afgøre, om en børsnotering er den rette løsning for jeres virksomhed. Hvis I vælger at gøre det, kan vi hjælpe jer med at håndtere selve noteringsprocessen og drive virksomhed som børsnoteret offentlig virksomhed.

Skat i forbindelse med fusioner og overtagelser

Der er skattemæssige konsekvenser ved hver eneste transaktion. Uanset om I overvejer en overtagelse, en fusion eller omstrukturering, kan I ved at forstå de relevante skatteforhold opnå langt større udbytte af mulige skattefordele, mens I samtidig mindsker jeres transaktionsrisici. Overvejer I at gennemføre en fusion eller overtagelse uden for jeres hjemmebane, kan specialiseret skatterådgivning være med til at sikre, at I gør en god handel.
KPMG Enterprises rådgivere kan hjælpe jer med at gennemskue skattekonsekvenserne ved de handler, I overvejer, og bistå jer med at strukturere transaktionerne på måder, der giver de bedste skattefordele. Uanset hvilket stadie af handlen I befinder jer i, kan KPMG Enterprise hjælpe jer med at finde frem til de bedste skattemodeller for jeres aktiviteter.
 

Følg os

  • Find kontorer kpmg.findOfficeLocations
  • kpmg.emailUs
  • Social media @ KPMG kpmg.socialMedia
 

Tilbudsforespørgsel

 

Send