Danmarks hurtigst voksende revisions- og rådgivningshus | KPMG | DK
close
Share with your friends

KPMG er den hurtigst voksende revisions- og rådgivningsvirksomhed i Danmark

Danmarks hurtigst voksende revisions- og rådgivningshus

KPMG P/S årsrapport 2017

1000

Director, Communications

KPMG in Denmark

Kontakt

Relateret indhold

Denmark's fastest growing professional services firm

KPMG fortsatte sin succesfulde rejse i 2017 med en gennemsnitlig vækst på 17% på tværs af revision, rådgivning og skat. KPMG opnåede rentabel vækst i alle forretningsområder i overensstemmelse med strategi og prognoser og nåede vækstrater på 7% i revision, 21% i rådgivning og 24% i skat.

Med en stigning i omsætningen fra DKK 492 mio. i 2015/16 til DKK 575 mio. i 2016/17 er KPMG den hurtigst voksende revisions- og rådgivningsvirksomhed blandt de fire største revisions- og rådgivningsvirksomheder i Danmark målt på organisk vækst. I dag servicerer KPMG mere end 75% af de største børsnoterede virksomheder og 15 ud af de 20 største selskaber i Danmark inden for revision, rådgivning og skat.

"Jeg er stolt over at se, at vores agile tilgang, forretningsekspertise og dybe teknologiske kompetencer vækker så stor genklang i markedet. Vores mål er ikke at blive den største, men derimod den bedste revisions- og rådgivningsvirksomhed, som arbejder skulder ved skulder med vores kunder,” udtaler Thomas Hofman-Bang, CEO og Senior Partner, KPMG.


Målrettet fokus på at blive det klare valg 
I 2016/17 konsoliderede KPMG sin markedsledende position inden for Shared Services og Outsourcing Advisory, hvor vi vandt et betydeligt antal projekter med nye såvel som eksisterende kunder, herunder Danmarks Nationalbank, Banedanmark, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Falck, Skandia og en stort danskejet farmaceutisk virksomhed.

I det forløbne år gennemførte KPMG i Danmark det største antal due diligence-transaktioner med 46 annoncerede transaktioner i Danmark, som bl.a. omfattede transaktioner i forbindelse med virksomheder som McDonald's, TDC Hosting og Saxo Bank.

KPMG oplever en markant efterspørgsel i markedet efter rådgivning og implementeringsstøtte i forhold til kognitive teknologier. Kunderne er først lige begyndt at realisere potentialet ved robotic process automation, kunstig intelligens og stemmestyrede teknologier, og vi forventer at se en kraftig stigning i efterspørgslen efter KPMG's NewTech services i løbet af de kommende år.


En vellykket one firm-tilgang
Det er en strategisk prioritet for KPMG at samarbejde på tværs af forskellige forretningsområder. I 2017, resulterede KPMG's one firm-tilgang i, at vi blev valgt som outsourcing partner for et stort finansielt transformationsprojekt, som omfatter rådgivning inden for revision, rådgivning og skat. Projektet involverer kundeenheder i mere end 40 lande for en af Danmarks største industrivirksomheder og omfatter bl.a. overtagelse af direkte skatteindberetning, udarbejdelse af skatteregnskaber og årsregnskaber.


KPMG's succes er medarbejderne
Revisions- og rådgivningsvirksomheders vigtigste aktiv er deres medarbejdere, og derfor stræber KPMG efter at tiltrække de bedste talenter i markedet, som realiserer potentialet i dem selv, deres kollegaer og kunder. I 2017 ansatte KPMG 219 agile specialister og iværksatte et udvidet toårigt graduate-program, Future Focus Graduate Programme, og KPMG modtog mere end 1.000 ansøgninger til programmet og tiltrak 35% flere graduates end i 2015/16. Derudover, forfremmede KPMG 62 ekstraordinære kolleger, som bidrager til at vække high performance-kulturen til live i virksomheden.

"Vores succes er kun mulig takket være vores mange talentfulde medarbejdere. Vi tror, at diversitet, passion, nysgerrighed og dyb professionel indsigt gør det muligt for os at opnå de bedste resultater og skabe den bedste arbejdsplads. I dag er vi tæt på 600 medarbejdere fordelt på 15 nationaliteter med forskellige baggrunde," siger Thomas Hofman-Bang.

Fremover vil KPMG styrke organisationen ved at rekruttere et betydeligt antal talenter og specialister for at følge med efterspørgslen i markedet.


Diversitet er afgørende for succes
For at fortsætte successen med at bringe de smarte og innovative kundeydelser på markedet er en mangfoldig og inkluderende arbejdsstyrke afgørende. I dag er 39% af medarbejderne i KPMG kvinder, og to ud af fem bestyrelsesmedlemmer er kvinder. KPMG arbejder hele tiden på at forbedre diversitetsmålene, fordi en mangfoldig medarbejdersammensætning bringer inspiration og nye ideer ind i virksomheden. Vores politikker til at øge dette antal omfatter rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, barselsordninger, forfremmelser og karriereplaner.


One in 22 
KPMG's succes i 2016/17 er et vigtigt skridt på vej mod KPMG's nye strategi og vision om at nå ONE in 22. ONE in 22 omfatter tre dimensioner: 1) KPMG's evne til at arbejde på tværs af organisationen som One Firm og arbejde skulder ved skulder med kunder og sammensætte de rette teams med tværfaglige kompetencer, 2) sigte mod at være markedsførende i udvalgte markedsområder og 3) nå en omsætning på DKK 1 mia. senest i 2022.


For pressehenvendelser:

Thomas Holt Christensen, Head of Marketing and Communication

Email: thhchristensen@kpmg.com

M: 52150042

1 KPMG P/S and KPMG Acor Tax P/S

Følg os

 

Tilbudsforespørgsel

 

Send