KPMG styrker sin rådgivning | KPMG | DK

KPMG styrker sin rådgivning inden for robotics og kunstig intelligens med markant rådgiverprofil

KPMG styrker sin rådgivning

Bent Dalager indtræder som partner i KPMG Danmark med ansvar for forretningsområdet ”NewTech” i Norden og som nordisk ansvarlig for konsulentrådgivning i den finansielle sektor.

1000

Director, Communications

KPMG in Denmark

Kontakt

Relateret indhold

Nordiske virksomheder navigerer i et konkurrencelandskab under kraftig forandring, hvor banebrydende teknologi, mængden af data, innovative forretningsmodeller og lovgivning, åbner op for store muligheder og trusler. Bent Dalager skal stå i spidsen for KPMG's nye forretningsområde NewTech, som har til formål at bistå nordiske virksomheder med at navigere og vinde i denne nye virkelighed. NewTech dækker over udnyttelsen af disruptive teknologier som fx robotics og kunstig intelligens samt digital transformation i mere bred forstand.

”Vi vil gerne udfordre konventioner og være en katalysator for forandring, og derfor er vi særlig glade for, at en kapacitet som Bent Dalager slutter sig til KPMG. Vi oplever stor fremgang og efterspørgsel efter vores rådgivning, og ser frem til, at Bent bidrager med sin omfattende erfaring på kundesiden med digitale transformationer og brugen af ny teknologi”, siger CEO og Senior Partner Thomas Hofman-Bang.

Som partner i KPMG får Bent Dalager et dobbelt ansvar, hvor han skal drive New Tech-agendaen på tværs af industrier. Det favner dermed en bred vifte af områder som fx finansiel teknologi (FinTech), sundhedsteknologi (MedTech) og såkaldt regulatorisk teknologi (RegTech). I Danmark refererer Bent til Morten Mønster, partner og leder af Advisory i KPMG Danmark. I sin nordiske rolle er Bent ansvarlig for den forretningsstrategiske rådgivning i den finansielle sektor samt for etablering af NewTech i Sverige, Norge, Finland og Danmark med reference til den nordiske ledergruppe.

”Jeg er begejstret over at blive partner i KPMG Danmark, som på kort tid har opbygget et stærkt forretningsfundament og skabt en imponerende vækst. Der er en helt særlig entreprenørånd, som muliggør, at KPMG kan løfte rådgivningen til et helt nyt niveau. Min opgave bliver at bistå danske og nordiske virksomheder med at forløse det enorme digitale forretningspotentiale i samspil med nyskabende teknologi, som mange stadig kæmper med at finde den rette formel på”, siger Bent Dalager. Som partner indtræder han i KPMG's globale netværk på 174.000 personer, der arbejder på tværs af rådgivning, revision og skat, og har stærke kompetencer inden for robotics og kunstig intelligens.

”CEOs og bestyrelser forventer massive forandringer i de kommende år. Det bliver centralt at være tilpasningsdygtig og kunne transformere virksomheden for at stå stærkt i den globale konkurrence. Det er ingen let øvelse, og det kræver seniorrådgivere, som har arbejdet med større transformationer og kan navigere i krydsfeltet mellem strategi, forretning og innovativ teknologi. Bent besidder de kvaliteter, og vi er glade for at få ham med på holdet”, siger Morten Mønster, partner og leder af Advisory i Danmark. I Norden er der tæt på 1.000 rådgivere inden for Advisory og på verdensplan mere end 60.000 rådgivere.

Bent Dalager har været partner i Accenture siden 2001 med ledende roller i både Danmark og Norden. Han har over 25 års erfaring i den professionelle rådgivningsverden og har en Msc i datalogi og matematisk økonomi, en BA i ledelse samt lederkurser fra bl.a. Harvard University.

© 2017 KPMG P/S, a Danish limited liability partnership and a member firm of the KPMG network of independent member firms affiliated with KPMG International Cooperative (“KPMG International”), a Swiss entity. All rights reserved.

Følg os

  • Find kontorer kpmg.findOfficeLocations
  • kpmg.emailUs
  • Social media @ KPMG kpmg.socialMedia
 

Tilbudsforespørgsel

 

Send