Som offentlig myndighed eller offentligretligt organ er I underlagt Udbudsloven, når I skal indkøbe nye varer og tjenesteydelser. Dette indebærer, at jeres indkøbsafdeling skal kunne facilitere og dokumentere udbudsprocesser og alt hvad sådan en proces indebærer.

Det er særligt IT-kontrakter der gør det meget komplekst at kunne facilitere en sådan udbudsproces, da det kræver stor teknisk indsigt, viden og forståelse for, hvordan IT-projekter typisk forløber. Dette stiller store krav til indkøbsorganisationerne i forhold til at kunne formulere krav der er markedskonforme og balancerer disse mod de udbudsretlige regler og formalia der skal overholdes.

Når mange IT-projekter går i vasken, skyldes det ofte at forventningerne fra begge parter ikke blive indfriet. Dette skaber ikke blot et dårligt samarbejde, hvor det kan være svært at finde den rigtige exit-mulighed, men ender også ofte med at blive en meget dyr proces hvor gevinsterne ikke indfries, business casen falder til jorden og der skal bruges tid og ressourcer på genudbud, transition og vidensoverdragelse. 

Ofte vil et udbud medføre en ny leverandør og nye IT-systemer som typisk medfører store ændringer til de mange brugeres daglige arbejdsgange og -processer. Det er essentielt for forretningsværdien og hypoteserne om øget forretningsværdi, at brugerne får den nødvendige træning og oplæring i systemerne, så forretningsværdien også realiseres. Dette kan både være en leverandøropgave eller en intern opgave - uanset hvad, er det en opgave der stiller store krav og forventninger til den interne organisation. 

Vi har indgående kendskab til udbudsprocesser

Hos KPMG har vi mange års erfaring og ekspertise med at hjælpe offentlige myndigheder og statsejede virksomheder, store som små, til at nå sikkert og grundigt igennem udbudsprocesserne og undgå alle de gængse faldgruber og fodfejl der ofte begås.

Vi har ikke blot et, men flere stærke teams med specifik viden om offentlige udbud, herunder også begrænsede udbud, EU-udbud, men også for statslige virksomheder underlagt forsyningsvirksomhedsdirektivet. Vi har gennemført talrige udbudsprocesser og er i stand til at løfte jer sikkert igennem, baseret på vores velafprøvede metode og kommercielle indsigt.

Person working in mobile mast

Kontakt os for at høre mere