CIO'ens rolle under forandring | KPMG | DK
close
Share with your friends

CIO'ens rolle under forandring

CIO'ens rolle under forandring

CIO'ens rolle er under forandring, i takt med at organisationer forsøger at blive kundeorienterede i et stadigt mere risikofyldt miljø og opnå succes med den digitale transformation.

1000

Partner, CIO Advisory

KPMG i Danmark

Kontakt

Relateret indhold

CIO-rollen er fortsat under forandring, da organisationerne selv er under pres for at transformere sig. Det fremgår af dette års IT-lederundersøgelse fra Harvey Nash og KPMG, der med knap 4.000 svar fra CIO'er og teknologiledere i 84 lande er den største af sin slags på verdensplan.

Traditionelle fokusområder som databeskyttelse og -sikkerhed er vigtigere end nogensinde, men for at forblive konkurrencedygtige skal it-chefer håndtere de risici, der er forbundet med anvendelsen af kundedata, og bruge indsigten fra disse data som et middel til at opnå en højere vækst i omsætningen.

Et særskilt afsnit med nordiske CIO'er viser, at nordiske virksomheder i højere grad end deres globale kollegaer har fokus rettet mod traditionelle dyder som at sikre stabile IT-systemer og at effektivisere forretningsgange. Som resultat kæmper nordiske firmaer så i stedet med de kunderettede initiativer. Mens de scorer højere end deres globale kollegaer på digitale kernekompetencer, har over to tredjedel af de nordiske IT-ledere problemer med at bruge de digitale kompetencer til at forbedre kundeoplevelsen.

Download Nordic Region Findings

Af rapporten fremgår det klart, at de organisationer, der formår at skabe den rette balance med kunden i centrum for deres digitale strategi, er betydeligt mere rentable. Mens det har vist sig at være noget af en udfordring for organisationer at opnå succes med den digitale transformation, bl.a. fordi manglen på kvalificeret arbejdskraft hæmmer den digitale udvikling, viser succesfulde it-chefer, at CIO'en stadig har en vigtig rolle at spille i forhold til at hjælpe deres organisation med at navigere i en digital verden.

Download Executive Summary

Download den komplette udgave af 2018 CIO Survey Report

Se CIO Survey Infographic

Uddrag af de vigtigste resultater af undersøgelsen

  • Kundeorienterede organisationer er 38% mere tilbøjelige til at rapportere om større rentabilitet end deres konkurrenter.
  • Ca. otte ud af 10 CIO'er (78%) angiver, at de kæmper med at opnå succes med den digitale transformation (78%) idet deres digitale strategi kun er moderat effektiv, eller det der er værre.
  • CDO'er beviser deres værd. Organisationer med en CDO, enten i en dedikeret eller fungerende rolle, har dobbelt så stor sandsynlighed for at have udformet en klar og omfattende digital strategi i forhold til organisationer uden en CDO (44% vs 21%).
  • Knap en fjerdedel (23% flere respondenter end i 2017 prioriterer forbedringer i cybersikkerhed, da cyberkriminalitetstrusler er på et rekordhøjt niveau, men kun en femtedel føler sig godt forberedt på et cyberangreb.
  • Det største spring i forhold til mangel på kvalificeret arbejdskraft er inden for kompetencer som informationssikkerhed og beredskab (årlig stigning på 25%), men big data og analytics er for fjerde år i træk fortsat den kompetence, der er størst mangel på.
  • Kvinder i IT-ledelse viser fortsat en langsom opadgående tendens. I år udgør kvinderne 12% - mod 10% sidste år, og kun en ud af fem i teknologiteams er kvinde.
  • Investering i skygge-IT fortsætter med at vokse og 44% af de adspurgte organisationer angiver, at mindst 10% af deres it-udgifter nu ligger uden for CIO'ens kontrol. At følge denne tendens kan være nøglen til succes.
  • Investeringer i cloud-baserede løsninger fortsætter med at vokse og 70% af respondenterne angiver betydelig eller moderat vækst i udgifter til digitale investeringer, nøje efterfulgt af mobile løsninger (57%). Investeringer i nyere digitale teknologier er stigende, men stadig relativt lave i sammenligning med investeringer i andre teknologier.
 

Følg os

 

Tilbudsforespørgsel

 

Send